
Ønsker du at blive vikar hos PUS kræver det, at du har en sundhedsfaglig- eller pædagogisk uddannelse samt mindst to års psykiatrisk erfaring.
Er du allerede vikar hos PUS, kan du læse mere om dine muligheder her.
Adresseoplysninger
Sørg altid for at dine adresseoplysninger er ajourført.
Du har mulighed for at rette disse oplysninger via hjemmesiden, eller ved at kontakte PUS
Afmelding af vagt
Hvis du er forhindret i at tage en planlagt vagt, skal PUS informeres hurtigst muligt.
Alarmer
Husk altid at aflevere din alarm og få en kvittering.
Akuttillæg
Udløses hvis der er en time eller mindre til vagtens start, når vagten bestilles.
Ansættelsessamtale
Samtalen foregår på vores kontorer i Roskilde og Sdr. Stenderup. Se hjemmesiden/For vikarer/Vil du være vikar.
Arbejdsplads
Du kan ikke have vagter på afdelinger, hvor du er ansat.
Arbejdsskade
Når du arbejder som vikar for PUS, er du omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og erhvervsforsikring. Ved en evt. arbejdsskade hos kunden skal du følge arbejdsstedets anvisninger og udfylde skadesanmeldelse. Husk også en kopi til PUS, som altid skal orienteres.
Arbejdstider
Du lægger selv dine vagtønsker ind på vores hjemmeside og bestemmer derved, hvordan du skal arbejde. Ofte ligger vagterne mellem kl. 7-15, 15-23 og 23-07. Der kan også være vagter på 12,16 eller 24 timer. Planlagte arbejdstider skal overholdes.
Bankoplysninger
Sørg altid for at dine bankoplysninger er ajourført.
Du har mulighed for at rette disse oplysninger via hjemmesiden, eller ved at kontakte PUS.
Brandbekæmpelseskursus
For at være ansat i PUS, må dit bevis for kursus i brandbekæmpelse ikke være over 3 år. Dette er et lovkrav.
PUS tilbyder gratis kurser for personalet, se datoer på hjemmesiden/For vikarer/Uddannelse.
Der udstedes kursusbevis efter gennemført kursus.
Du får udleveret bevis for brand. Skulle dit bevis bortkomme kan du få udstedt et nyt for kr. 100.
Børneattest
For at arbejde med børn og unge kræver det, at PUS må indhente en børneattest.
Dagpenge
Som vikar får du ikke løn fra PUS i forbindelse med ledighed, sygdom, orlov eller lignende. Kun i særlige tilfælde er du berettiget til dagpenge.
Skema kan rekvireres hos PUS.
Ferie
Feriepenge udgør 12,5% som du opsparer og får til udbetaling året efter.
Fremmøde
Det forventes at du altid møder til den aftalte tid. HVIS du er forhindret, kontaktes PUS straks.
Fremmøde for sent
Kontakt straks PUS - ikke arbejdsstedet, hvis du kommer for sent. OBS at for sent fremmøde IKKE sker.
Frokostpause
Du har ret til 29 minutters frokostpause, hvis vagten er længere end 6 timer, og arbejdet gør det muligt.
Førstehjælpskursus
For at være ansat i PUS, må dit bevis for kursus i førstehjælp ikke være over 3 år. PUS tilbyder gratis kurser for personalet. Se datoer på hjemmesiden/For vikarer/Uddannelse.
Du får udleveret bevis for førstehjælp. Skulle dit bevis bortkomme kan du få udstedt et nyt for kr. 100.
Hygiejne
Hvis der forefindes retningslinier for hygiejne på arbejdsstedet, skal disse følges.
Klager
Vi tager klager fra vores kunder meget alvorligt, hvad enten det er af faglig eller personlig karakter. Vi vil altid høre "begge parter", og derfor bliver du altid kontaktet ved en eventuel klage, som vedrører dig.
Kilometergodtgørelse
Du får automatisk kilometergodtgørelse for afstanden mellem dit hjem og arbejdsstedet og retur. Der vil dog blive fratrukket de første 30 km ( undtagen sygeplejersker, der kun får fratrukket de første 24 km ).
LOB
Når du i en periode har aftalt at være knyttet til en eller flere LOB-opgaver, er det dit ansvar at lægge dine vagtønsker ind elektronisk, samt tjekke på hjemmesiden, hvornår du skal arbejde, når vagtplanen er lavet for den næste måned. (Tjek altid inden den første i en måned, så du er sikker på om du skal på vagt f.eks. den første).
Lønudbetaling
Der bliver udbetalt løn torsdag i lige uger. Vær opmærksom på at tidsfristerne kan blive ændret i forbindelse med helligdage. Dette vil fremgå af hjemmesiden.
Sørg altid for at din mailadresse er ajourført.
Du har mulighed for at rette den oplysning på hjemmesiden, eller ved at kontakte PUS.
Mobiltelefon
Skal altid være på lydløs når du er på arbejde. Det er ikke tilladt at tale og sende sms når du er på vagt.
Navneskilt
Navneskilt med foto og fulde navn. skal altid bæres synligt, når du er på vagt, da det skal identificere, hvem du er og hvor du kommer fra.
Hvis du mister dit navneskilt, kan du rekvirere et nyt hos PUS.
Nøgler
Husk altid at aflevere nøgler, udlånt til dig og få en kvittering.
Opuskode
Hos visse kunder skal du bruge en Opuskode. Se hvordan du får en kode på hjemmeside/Praktisk information/Generel information.
Overarbejde
Din arbejdstid er den du har aftalt med PUS. Overarbejde kan kun forekomme, når det er aftalt med PUS eller du har fået kundens accept af dette. ( Skriv altid på timesedlen hvorfor og hvem det er aftalt med ).
Personlige oplysninger
Sørg altid for at dine personlige oplysninger er ajourført.
Du har mulighed for at rette disse oplysninger på hjemmesiden, eller ved at kontakte PUS.
Påklædning
Du skal være opmærksom på din påklædning, når du er på vagt. Påklædningen skal være diskret og neutral.
Pension
PUS indbetaler til pensionsopsparing i henhold til overenskomsterne. Vi administrerer også private pensionsordninger. Her er det MEGET vigtigt, at du meddeler det pågældende pensionsselskab, hvis du holder pause i PUS eller fratræder.
Rygepolitik
Arbejdspladsens rygepolitik skal overholdes. Vær meget opmærksom på hvor mange rygepauser du holder.
Skattekort
Du skal ikke sende dit skattekort til PUS, da vi selv henter dit skattekort elektronisk hos Skat. Du skal huske at meddele os, om vi skal benytte dit hovedkort eller dit bikort. Hvis du ikke gør det, bruger vi dit bikort. I forbindelse med årsskifte henter vi samme skattekorttype, som du har brugt før årsskiftet. Hvis du ikke ønsker det, skal du huske at meddele os det.
Stamkort
Skal du altid medbringe når du er på vagt.
Du har selv ansvaret for, at stamkortet ajourføres. Har du ændringer, skal du meddele det til PUS.
Straffeattest
Du har selv ansvar for at forny din straffeattest en gang om året.
Supervision
Du har muligheden for at deltage i vores supervisionscafe. Se hjemmesiden/For vikarer/uddannelse.
Sygdom
Kontakt hurtigst muligt kontoret og informer om dette. Vær opmærksom på at vi sætter en kunde i forlegenhed, når du ikke kan møde.
Tavshedspligt
Husk at du har livslang tavshedspligt. Se hjemmesiden/For vikarer/Krav og betingelser/lovgivning.
Telefon
Sørg altid for at dine telefonnumre er ajourført.
Du har mulighed for at rette dine oplysninger på hjemmesiden, eller ved at kontakte PUS.
Tilknytningsaftale
PUS indgår en tilknytningsaftale med alle vikarer.
Efter en afsluttet vagt, er PUS og vikaren ikke forpligtet over for hinanden.
Timesedler - aflevering
Vi skal have dine udfyldte timesedler senest mandag i lige uger. Du kan insende dine timesedler på følgende tre måder: Fax på nr. 70 277 706, e-mail til pus@pusvikar.dk eller send dem med posten til Algade 52-54, 1. sal 4000 Roskilde.
Timesedler - udfyldelse
Af hensyn til lønudbetaling og fakturering til kunder er det vigtigt, at timesedlerne bliver udfyldt korrekt. Se nedenstående punkter:
Undervisning
Du har mulighed for at deltage i vores undervisningscafe. Se hjemmesiden / For vikarer/Uddannelse.
Uønsket vikar
Hvis du er uønsket af en kunde, eller der kommer klager over dig, vil du altid blive underettet af PUS.
Vagtønsker
Læg dine vagtønsker ind på hjemmesiden så tidligt som muligt og hold dem ajour, hvis der sker ændringer.
Se hjemmesiden/For vikarer/Vikarlogin.