
PUS leverer vikarer til både hospitals- og socialpsykiatrien, samt til psykiatriske opgaver i somatikken.
Vores vikarer har også erfaring med at udføre længerevarende omsorgs- og behandlingsopgaver i teams på bla.: bosteder, plejehjem og i borgerens eget hjem.
I PUS har vi de seneste tre år haft vores egen uddannelsesafdeling.
Her uddannes vore psykiatrimedarbejdere, og der planlægges undervisning og faglig vejledning for det sundhedsfaglige personale bl.a. i form af cafeer.
Ligeledes gennemføres førstehjælps- og brandbekæmpelse med vores egen faste underviser.
PUS leverer også undervisning til vore eksterne samarbejdspartnere og deres personale.
Oplever vi i PUS, at vore vikarer har brug for yderligere faglig oprustning, undervisning samt supervision, eller ønsker vores vikarer selv faglig og personlig oprustning, tilbyder vi undervisning i vores uddannelsesafdeling.
I forbindelse med særlig specielle eller vanskelige opgaver, kan teamlederen sammenkalde den gruppe vikarer, der skal varetage opgaven, så de kan få undervisning i vigtig og relevant viden, der er nødvendig for at kunne løse netop den opgave.
Vikarer i PUS har alle et stamkort på sig, som bevidner deres uddannelse, relevante opdaterede kurser og efteruddannelse, deres erfaring samt dato for hvornår vikaren sidst blev certificeret i førstehjælp og brand.